Opsummering af generalforsamling 2024
Der var mødt 14 personer op til spisning torsdag d. 25. januer 2024 i Skellerup Klubhus, hvor årets ordinære generalforsamling blev afholdt. Der blev spist god mad fra Trines Kitchen, hvor der under maden blev snakket og drøftet en masse ting.
Efter maden var det tid til at komme igang, hvor der kom yderligere deltagere til generalforsamlingen, så vi nu var oppe på 16 deltagere.
Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent, hvor vores trofaste og loyale deltager, Mogens, blev valgt som dirigent. En rolle han har prøvet en del gange.
Vi var nu kommet til bestyrelsen beretning for året 2023, hvor formand Lucas Smidt blev tildelt ordet af dirigenten. Her blev der bl.a. nævnt, at vi har afholdt Øens Hold Cup med hjælp fra rigtig mange frivillige, hvor der i sidste ende er kommet et godt resultat ud af det. Dette er både økonomisk, men i særdeleshed også klubbens ry. Mange klubber roste vores setup. Af andre store arrangementer har klubben afholdt SUB'er dag igen i 2023 i Skellerup, hvor der i 2023 var mange deltagere. Dette var en fantastisk dag i Skellerup, hvor der blev spillet fodbold, snakket, hygget og spist pølser.
Med 2 arrangementer der var en succes, så kan man ikke sige det samme om julefrokosten i 2023, hvor der var en del færre deltagere end året forinden. Dette regner vi stærkt med at lave om på i 2024.
Til sidst blev der nævnt, at klubben har stor succes på børne- og ungdomssiden, hvor især medlemstallet er stigende. Det modsatte kan siges om vores seniorafdeling, hvor medlemstallet er faldende.
I 2024 regner klubben med at afholde Øens Hold Cup igen. Derudover vender SUB'er dag tilbage i foråret, julefrokosten i november vender også tilbage og så har klubben 25 års jubilæum. Dette jubilæum vil blive markeret på den ene eller anden måde, hvor vi håber på mange vil fejre klubben med os.
Trods et underskud i 2023 er klubben stadig økonomisk godt stillet. Underskuddet i 2023 skyldes i særdeleshed, at der er skiftet tøjleverandør fra Hummel til Select.
Der er ændret i vedtægternes §9 efter en enighed på generalforsamlingen. Du kan se vedtægterne på vores hjemmeside.
I bestyrelsen er der valgt 2 nye ind, hvor vi byder velkommen til Kasper Larsen og Daniel Fløjborg. Det vil sige, at bestyrelsen ser således ud:
Formand - Lucas Smidt
Næstformand - Katrine Thomsen
Seniorformand - Lau Nauerby
Ungdomformand - Kasper Larsen
Børneformand - Anna Larsen
Bestyrelsesmedlem - Sidsel Pedersen
Bestyrelsesmedlem - Sabine Jensen
Bestyrelsesmedlem - Daniel Fløjborg
Bestyrelsesmedlem - Mikkel Thomsen
Suppleanter - Rasmus Lisewski og Dennis Krogshede
Revisorer - Allan Buskbjerg og Kasper Clausen
Revisorsuppleant - Erik Rosengaard
Vi vil gerne udsende en stor tak til alle fremmødte og ikke mindst alle de frivillige der år efter år stiller op til bestyrelsen, er træner i klubben eller hjælper til på en anden måde.
Vi glæder os til et spændende 2024 :-)