Menu

Øens Hold Cup - trods sne og frost...

image Ullerslev 11. - 13. november 2016
Maibritt Jepsen
14. november 2016 kl. 20:40
Øens Hold Cup for U16 drenge

Det var ikke uden udfordringer at dette Øens Hold Cup stævne blev afholdt.

Kong Vinter havde valgt at stikke næsen frem, så hvad gør man, når der ligger 8-10 cm. sne på alle baner dagen før stævnet skal igangsættes. Nogle snarrådige bestyrelsesmedlemmer fik i samarbejde med Nyborg Kommune ryddet banerne for sne, så der kunne kridtes op og kampene kunne afvikles planmæssigt.

Men det viste sig desværre, at det ikke kun var sneen, der skulle drille, den ene bane var så slemt sat til med is, så den, til trods for en stor indsats for at få fjernet isklumper, måtte annulleres som kampbane og spillerne måtte fragtes til kunstgræsbanen i Nyborg, så kampene kunne afvikles. Stævnekontoret blev derfor udfordret i en hurtig ændring af kampprogrammet.

Der skal fra klubben lyde en stor tak til alle spillere, dommere og frivillige for tålmodigheden trods gentagne programændringer og ikke mindst tak for den store indsat i at få stævnet afviklet også  bag kulissen. En særlig tak sender vi til Nyborg Kommune og busselskabet, som hjalp os i mål.

Til spillerne, tak for besøget drenge, det var en fornøjelse at se, at I gik til den også selv om det til tider var meget koldt, vi håber I har haft en hyggelig weekend.

 

 

 

 

 

Luk