Menu

Lyserød lørdag - med fokus på motion, sammenhold og det gode liv

image Syv fynske hold skaffede vha. holdgebyrerne 4.900,- kr. til kræftens bekæmpelse
Maibritt Jepsen
12. oktober 2017 kl. 20:41
Fodboldkamp mod kræft

I lørdags den 7. oktober trodsede 19 fodboldfitnesskvinder og kvindespillere fra SUB-Ullerslev vejret og stillede op til kamp i en god sags tjeneste sammen med 5 andre fynske hold fra Skaarup, Langtved, FC Odense og Søllinge.

Sammen blev der samlet Kr. 4.900,-. - Tak for indsatsen piger.

 

SUB-Ullerslev lagde baner til og afviklede i samarbejde med DBU Fyn et fodboldstævne⚽️, kun for kvinder, for at skaffe penge til kræftens bekæmpelses sag på Lyserød Lørdag "støt brysterne".

 

Da formålet med stævnet var at sætte fokus på motion, sammenhold og det gode liv, havde vi lavet aftale med Ernst fra Ullerslev Motionscenter. Han kom og sørgede for samlet opvarmning for alle hold, tak for hjælpen Ernst :-)

 

Det blev fightet og hygget på og ved siden af banerne og efter stævnet havde Thomas & Thomas tændt op i grillen og sørget for overdækning, så man kunne søge i ly for regnen. Tak gutter.😃

 

På dagen fik vi besøg af journalist Magnus Gersbo-Møller på Fyns Stifttidende og Lokalavisen Nyborg læs artiklerne her

Fyens Stifttidende 

- Kvinder brugte bolden til at støtte brysterne         

 

Lokavisen Nyborg

- Fodboldkamp mod kræft

 

 

Vi fik også besøg af DBU's fotograf Christoffer Miller, som sørgende for at dokumentere dagen med en masse gode billeder

Se billederne på facebooksiden FodboldFitness-Bevæg dig for livet

 

 

Skulle du sidde derude og tænke, det lyder lige som noget for mig, er du velkommen til at møde op til træning eller kontakte en af vore trænere.

Fodboldfitness - Maibritt Jepsen tlf.: 51854447

Kvinde Senior - Mattias Andreasen tlf.: 21596644

 

Fodboldfitness træner tirsdag/ torsdag kl. 17:00-18:00 på banerne bag hallerne.

Fodboldfitness er for alle kvinder uanset fysisk niveau og fodboldviden, du skal bare være klar til at ville deltage i det omfang du kan og kunne tåle et godt grin, om du vil deltage i stævner, er helt op til dig.

 

Er du mere fodboldseriøs og ønsker at deltage i turneringskampe, træner vore kvinde seniorer mandag/ onsdag kl. 18:00-19:30, vi er rykket til banen bag Søndre skole på Svendborgvej, hvor der er lysanlæg, indtil den nye kunststofbane er klar i November 

(Vores kvinde seniorer spiller serie 1)

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben.

 

 

Luk