Menu

Børne- og ungdomstrænere søges...

image
Maibritt Jepsen
25. juli 2017 kl. 16:15

SUB Ullerslev vil gerne bibeholde, optimere og videreudvikle det gode fodboldmiljø, derfor søger vi ekstra trænere.

I SUB Ullerslev sætter vi fokus på, at det skal være sjovt at gå til fodbold, og at man skal komme for at lære. Drengene og pigerne er nogle fodboldglade børn og unge, der træner engageret og passioneret.

 

Om dig og os:

Du sidder måske lige nu og tvivler på, om du er den rette for SUB Ullerslevs trænerteam.

SUB Ullerslev er en breddeklub, hvor vi sætter engagement over trænererfaring og vi værdsætter det sociale.

Du har forståelse for, at SUB Ullerslev er en helhed, hvor du bliver en del at et frivilligt team, der ønsker at tilbyde det bedste fodboldmiljø for klubbens medlemmer også socialt.

 

Trænererfaring vil naturligvis altid være et plus, men det er ikke det afgørende for os. Det vigtigste er personen bag og dit engagement til at være en del af fællesskabet, hvor fodbolden udvikles.  

 

 

Om ”jobbet”:

Trænergerningen er på frivillig basis, så det skal være interessen, der driver dig.

Du forventes at brænde for børne-/ ungdomsfodbold og kunne lide at træne de yngste.

Vi ser gerne, at du kan træne minimum 2 gange ugentligt + forberedelse.   

 

Vi kan tilbyde:  

Som træner i SUB Ullerslev kan du forvente ordnede forhold, hvor der er taget hånd om både materiel, baneforhold, hold tilmeldinger og meget andet. Vi prøver at opstille nogle rammer således, at du som træner kan fokusere på træningen af dit hold, kampe og stævner.

Med en aftale med os får du:

  • En træningsdragt til brug ved træning og kampe, så du kan repræsentere klubben udadtil 
  • En repræsentant i klubben, der vil støtte din trænergerning – evt. en ”mentor” til træningsopstart, hvis du ønsker det
  • Mulighed for udvikling af dine trænerkompetencer gennem målrettede kurser, betalt af klubben 
  • Udveksle erfaringer med ligestillede trænere på samme niveau
  • Frikontingent i klubben til dig og dine børn

 

Til gengæld forventer vi, at du som træner i SUB Ullerslev vil tage del i udviklingen af vores spillere og klubben. 

Hvis I er flere, der ønsker at gå sammen om et hold, er dette også en mulighed.

Kontakt: Hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Mattias Andreasen på mattiasdk@yahoo.dk eller klubbens formand Lars Hardon på subformand99@gmail.com

 

Akut søger vi:

Trænere til:

U12 drenge – et hold bestående af knap 20 friske og engagerede drenge, der møder talstærkt op til træning, drengene har spillet fodbold i flere år. Sidste år blev denne trup sammenlagt fra to hold, hvorfor der bør være særligt fokus på samspil på tværs af årgange. Drengene glæder sig til at lære mere. De spiller 8-mands.

 

U10 piger – et nystartet hold, hvor vi gerne vil samle klubbens nuværende pigespillere i de yngre årgange, men hvor vi også med øget fokus på holdet, håber på at tiltrække nye spillere. Den nuværende trup er en blanding af nye og mere rutinerede spillere.

Der vil være mulighed for at træne samtidig/ sammen med et af vore yngste drengehold, så du stille og roligt kan komme ind i trænergerningen. De spiller 5-mands stævner.

 

Evt. U15 drenge - et velkørende hold i A-rækken, 11-mands, hvor der er mulighed for at sætte særligt fokus på teknisk og taktisk træning. (Nuværende træner Mattias Andreasen er villig til at tage et andet hold i klubben i stedet)

 

Hvis du gerne vil fungere som hjælpetræner eller holdleder for et af vore eksisterende hold, hører vi også rigtig gerne fra dig.

 

Hjælpetræner til:

U8-drenge – disse drenge er oprykkere fra vores U5-7 mix hold. I spidsen for dem står Peder Langlykke som træner og Maria Olsen som holdleder. Men da Peder grundet arbejde er forhindret i at stå for alle træninger, har vi brug for en hjælpetræner – tag gerne direkte kontakt til Peder Langlykke på tlf.: 2051 8756.

 

Mvh

Bestyrelsen 

SUB Ullerslev

 

 

 

Luk